Materialer og farvning

Valget og forarbejdningen af materialerne i et håndlavet tæppe har betydning for tæppets kvalitet, holdbarhed og anvendelse. 

De materialer, der oftest bruges til håndlavede tæpper, er fåreuld, bomuld, viskose, silke, hamp og jute.

Fåreuld

Efter klipningen bliver ulden vasket, tørret og derefter trådt blød med fødderne. Til sidst spindes ulden i hånden på en rok, så den bliver til garn. 

I dag bruges der naturligvis også maskiner til visse dele af processen, og de erstatter nogle af trinnene.

Uld, der stadig udvindes og spindes til garn efter de helt klassiske metoder, er dog den dag i dag meget værdsat og uundværlig for det charmerende, levende og "uperfekte" udtryk i et håndlavet tæppe. Et godt eksempel er vores Lori- eller Gabbeh-tæpper, med deres skønne melering i ulden.

Bomuld

Bomuld udvindes af bomuldsplantens frøhår og er af natur meget modstandsdygtig og god til at optage fugt. Den bruges som regel kun til grundvævet, altså kæde- og islætstrådene. Bomulden gør tæppets grundvæv enormt fast og giver det en lang levetid. 

Viskose

Viskose, også kaldet acetatsilke eller rayon, udvindes af cellulose. Til tæppefremstilling bruges der som regel bambus, som i en omstændelig proces forarbejdes til grødet cellulose og derefter trækkes ud til et skønt skinnende, ubrudt garn. På grund af den silkeagtige glans taler man også om "bambussilke". For eksempel er vores MOOD Designertæpper lavet af bambussilke. 

Silke  

Silke er en naturfiber, der udvindes af silkeormens kokoner. Vores silketæpper kendetegnes ved deres ædle glans, deres blødhed og deres høje rivestyrke. 

Hamp

Hamp er en robust naturfiber, der udvindes af hampeplantens stængler. Vores tæpper af hamp kendetegnes ved deres høje rivestyrke, åndbarhed og modstandsdygtighed over for skadedyr.

Jute

Jute udvindes af stænglerne fra Corchorus-planterne, der efter høsten rødnes i vand, så fibrene løsner sig. Fibrene bliver derefter tørret, sorteret og spundet til garn. jutetæpper er særligt robuste, rivefaste og bæredygtigt fremstillet.

Farvning med naturfarver 

I århundreder har uld til tæpper været farvet med naturfarver.

Man brugte det, naturen gav i den region, hvor knytterne levede. Derfor er farven ofte et afgørende spor, når man skal bestemme, hvilken provins et gammelt tæppe stammer fra.

Med udviklingen af anilinfarver i slutningen af 19. århundrede kom de første kemiske farver i brug. De var ofte ikke lysægte, falmede hurtigt eller begyndte at »bløde« ved kontakt med vand (farverne løber ud).

Derfor vendte man igen blikket mod naturfarverne, og den dag i dag farves uld først og fremmest med naturfarver.

Farvestofferne udvindes af planter, rødder, blade, blomster, træsorter eller bark. Fordi farvemetoden er meget skånsom, bevares uldens naturlige fedtindhold, og det gør tæppet mere smudsafvisende og robust.