Indisk Bidjar | 180 x 126 cm | Nr. Z-4634

Indisk Bidjar

Leveringstid	2 dage
Oprindelse	Indien
Mål	180 cm x 126 cm (= 2.27 m²)
Fremstilling	håndknyttet
Materiale	Luv: uld (håndspundet, naturfarver) Islæt & Kæde: bomuld
Knuder	200.000
Fremstillingsår	1985
Stand	brugt, men i meget god stand (renset & restaureret)
Oplag	unikt eksemplar

Oprindelse

Dette tæppe blev knyttet i Bidjar, i provinsen Kermanshah i det nordvestlige Iran. Bidjar-tæpper hører til blandt de mest solide og højkvalitets orientalske tæpper. Størstedelen af befolkningen i Bidjar er kurdere.

Ved den kurdiske Bidjar slås der et særligt tykt islætgarn, som er ekstremt hårdt, ind i vævningen. Sådan opstår et tæppe, der er hårdt som en brædde og særligt slidstærkt. Især de yngre Bidjar-tæpper er prydet af det typiske Herati-mønster, som også kaldes fiskemønster.

Mønstret i dette tæppe er inspireret af mønstret i klassiske indiske Bidjar-tæpper. Dette tæppe er dog knyttet i Indien.

Det vides ikke præcist, hvornår den indiske tæppeproduktion opstod. Formentlig blev de første tæpper i Indien lavet under den kulturelle opblomstring i Moghul-dynastiet, midt i 16. århundrede. Midt i 19. århundrede, med Moghul-dynastiets forfald, kom den indiske tæppeproduktion i krise. Europæiske virksomheder, hvis eneste mål var eksport til Vesten, trådte i stedet for de traditionelle hofmanufakturer. I forskellige byer blev der produceret meget ensartede tæpper, og standardiseringen satte ind. Designet på håndknyttede indiske tæpper kan i dag næsten ikke længere henføres til bestemte regioner. Værkstederne har snarere specialiseret sig i at udføre europæiske og traditionelle iranske design, der er tilpasset den vestlige smag. Kvalitetsmæssigt nyder tæpper fra Indien godt af den lange håndværkstradition og de indiske materialers høje kvalitet.

Materiale

Den teknik, som materialerne til luven i dette indiske Bidjar-tæppe er fremstillet med, er over 200 år gammel. Ulden er farvet med naturfarver og spundet i hånden. At farve med natur- eller plantefarver er mere kompliceret, dyrere og mere tidskrævende end at farve med kemiske farver. Til en lysende rød farve skal der for eksempel bruges omkring et kilo malet kraprod som farvestof pr. kilo uld. Til en kraftig gul, der ikke er for bleg, skal der endda bruges to kilo af farvestoffet vau pr. kilo uld. Også spindingen af ulden er tids- og arbejdskrævende. Og der er færre og færre mennesker, der mestrer at spinde uld i hånden.

Men indsatsen kan betale sig: Ved at farve med naturfarver bevarer den kvalitetsfulde uld sit naturlige fedtindhold. Den naturfarvede og håndspundne uld skaber fascinerende, skiftende mønstre. Charmen ved håndspundet uld med dens lette uregelmæssigheder og naturlige farvenuancer folder sig ud som en kontrast i moderne interiører, men også i rum, der er indrettet mere traditionelt eller i landhusstil.

Islæt- og kædetrådene i denne Indisk Bidjar er af bomuld. Det alsidige materiale er rivefast og elastisk og derfor særligt velegnet til et slidstærkt grundvæv.

Stand

Dette indiske Bidjar-tæppe har en historie. Frynserne kunne have brug for en reparation.Kanterne er delvist defekte. Luven er let nedtrådt.Nogle steder kan man se enkelte hvide tråde. Det er helt normalt på ældre tæpper. Det er knudeender fra islæt- og kædevævet, som gennem årene arbejder sig op til overfladen. Substansmæssigt er det ikke noget større problem. Det blev knyttet omkring 1985. Vi har renset det grundigt og restaureret det med omhu. Derfor er det – trods sin alder – i meget god stand.