Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Indisk Sarough Mir | 59 x 40 cm | Nr. Z-4476

Salgspris35,00 €
Retlig garanti
Return 14 dages prøvetid
Retoure Gratis levering & returnering inden for EU

Indisk Sarough Mir

Dette tæppe i rustrød og cremehvid findes kun i dette ene eksemplar: det forener traditionelt håndværk med tidløs elegance. Med ca. 160.000 knuder pr. m² er forarbejdningen tilsvarende omhyggelig, hvilket ses på den præcise tegning og de fint udarbejdede detaljer. Målene 59 × 40 cm gør det til et lille tæppe. Det gør sig lige så godt som sidde- eller vægtæppe. Farvevalg og struktur giver rummet en hjemlig atmosfære – med en karakter, som intet andet tæppe deler.

Tilgængelighed På lager | Leveringstid: 1–3 hverdage
Oprindelse Indien
Mål 59 cm x 40 cm (= 0.24 m²)
Fremstilling håndknyttet
Materiale Luv: uld
Islæt & Kæde: bomuld
Knuder 160.000 knuder
Luvhøjde 10 mm
Fremstillingsår 2010
Stand brugt, men i meget god stand (renset & restaureret)
Farve Rustrød, cremehvid
Oplag unikt eksemplar

Oprindelse

Dette tæppe stammer fra Sarough (også kaldet Sarouk, Saruk eller Sarogh). Sarough hører til de mest kendte tæppeknyttede områder i Iran. Beliggende i den vestpersiske provins Aarak omfatter det provinserne Arak, Djozan, Ghiasabad, Mahal, Malayer, Mohajeran, Sultanabad og Wiss. I Sarough knyttes persiske mønstre af alle slags, dels også efter kundernes anvisninger. Typisk for denne tæppetype er den meget gode uldkvalitet i luven, da ny uld stammer fra den persiske højslette. Bundvævet – kæde og islæt – består dog som regel af bomuld. Ved gamle og antikke tæpper finder man ofte en blå islætstråd. Knytningerne er meget fine, og luven er relativt høj.

Tæpper som dette kaldes Sarough Mir. Indrammet af en bort er det gennemmønstrede felt udsmykket med det såkaldte Mir-i-Boteh-mønster. Mir-i-Boteh-mønsteret består af et buet mandelmotiv, der står oprejst og danner et rækkemotiv. Uanset om det er fremstillet naturalistisk eller abstrakt, kan det straks genkendes på den bøjede spids. Formen er ofte blevet beskrevet som en flamme – forbundet med parsernes ildkult, tilhængere af Zarathustras lære – eller som et bøjet palmeblad. Det anses for sandsynligt, at mønsteret er inspireret af cypresser. I Europa kaldes mønsterets mandelformede element for paisleymønster.

Mønstret på dette tæppe er inspireret af mønstret fra klassiske indiske Sarough Mir. Dette tæppe er dog knyttet i Indien.

Det vides ikke præcist, hvornår den indiske tæppeproduktion opstod. Formentlig blev de første tæpper i Indien lavet under den kulturelle opblomstring i Moghul-dynastiet, midt i 16. århundrede. Midt i 19. århundrede, med Moghul-dynastiets forfald, kom den indiske tæppeproduktion i krise. Europæiske virksomheder, hvis eneste mål var eksport til Vesten, trådte i stedet for de traditionelle hofmanufakturer. I forskellige byer blev der produceret meget ensartede tæpper, og standardiseringen satte ind. Designet på håndknyttede indiske tæpper kan i dag næsten ikke længere henføres til bestemte regioner. Værkstederne har snarere specialiseret sig i at udføre europæiske og traditionelle iranske design, der er tilpasset den vestlige smag. Kvalitetsmæssigt nyder tæpper fra Indien godt af den lange håndværkstradition og de indiske materialers høje kvalitet.

Materiale

Luven på denne indiske Sarough Mir er håndknyttet i ny uld af høj kvalitet. Ny uld fås ved nænsom klipning af får. Ny uld er et fornybart, naturligt råmateriale med en række imponerende egenskaber: uldens naturlige fedtindhold får overfladen til at afvise vanddråber, så den helt naturligt er imprægneret mod snavs. Desuden isolerer uld varmen fremragende, virker regulerende på indeklimaet og dæmper lyden.

Islæt- og kædetrådene i denne indiske Sarough Mir er af bomuld. Det alsidige materiale er rivefast og elastisk og derfor særligt velegnet til en slidstærk grundvævning.

Stand

Denne indiske Sarough Mir har haft beundrere før dig. Den blev knyttet omkring 2010. Vi har rengjort den grundigt og restaureret den med kærlig hånd. Den er derfor – trods sin alder – i meget god stand.